jeg var lidt i tvivl om jeg skulle poste det her for der var altså alligevel en lille stemme der sagde" jamen hvad nu hvis....", men fanme nej om jeg vil skamme mig over at være menneske!
Okay, så jeg faldt over denne her ''artikel'' i mit Facebook feed
9 klamme ting alle kvinder gør (men lader som om vi ikke gør)
1. Alle piger skider
Lad os lige starte med at få noget på det rene: ALLE MENNESKER SKIDER.
Så, hvis vi går ud fra, at kvinder falder ind under kategorien “alle
mennesker”, betyder det, at - ja- vi kvinder skider også. Og vi elsker
det. Lev med det.
2. Piger hader også at barbere sig
Hvis vi har bukser på i dag, kan du næsten godt være sikker på, at vi
ikke barberede os i går. Eller dagen før det. Højst sandsynligt har vi
ikke barberet os hele ugen. For dovne til at barbere armhulen? Så
trækker vi da bare i en langærmet trøje.
3. Vi piller også næse
Og vi gør det ofte, kan jeg lige så godt tilføje. Ofte sker det, mens
vi kører bil. Og jeg er ikke den, der venter, til jeg finder et
lommetørklæde - det er for underligt.
4. Vi vasker meget sjældent vores BH’er
Vi har gået rundt i den samme BH i… ubestemmeligt, ubeskriveligt lang tid.
Vores logik fungerer sådan her: Jeg har ikke svedt i dag, så der er da
ingen grund til at tage en ny BH på i morgen. Gentag. Gentag. Gentag.
Grænsen er ikke fundet endnu.
5. Vi bliver - lige lovligt - kreative, når vi har menstraution
Vi har været tvunget til at rulle et stykke toiletpapir sammen og lægge
det i trussen,når vi pludselig opdager, at vi bløder. Ekstra
klamhedspoint til dig, der har prøvet at gå sådan rundt en hel dag,
fordi du havde travlt med skole eller arbejde.
Bare indrøm det - du har prøvet det.
6. Vi tisser i badet
Er det klamt, eller er det bare en anden vej ned i kloakken. Det vurderer du bare.
7. Vi bløder i vores undertøj
Der er bare så mange menstruations-relaterede sandheder om piger, at du
tror, det er løgn. Og denne kan simpelthen ikke udelades. Ja, vi bløder
i vores undertøj. Meget. Og så vasker vi det i håndvasken. Og så
efterlader vi pågældende stykke undertøj i selvsamme vask, før vi går ud
om morgenen. Så glemmer vi alt om det, og går i gru rundt og frygter,
at en gæst går på toilettet hos os, og ser undertøjet. Men vi lærer
aldrig af den fejl, så det vil ske omkring syv gange i vores liv, at
gæster vader ind til vores våde, blodafrensede trusser i
badeværelsesvasken.
8. Vi kan godt gå gennem længere tid uden at vaske hår.
Til tider er vores hygiejniske standarder altså yderst tvivlsomme. Vi
kan godt finde på at lade fire dage gå uden at vaske hår. I stedet
bruger vi måske tørshampoo.
Føler vi ikke, vi har tid til at gå i bad, vasker vi bare lige armhulerne og tilføjer et tykt lag parfume over hele kroppen.
Har vi ikke tid til at vaske ansigtet - eller, rettere, er vi for dovne
til det - så lægger vi bare et nyt lag makeup over det gamle fra dagen
før.
9. Vi går rundt uden trusser på
Okay, det er måske ikke ALLE piger, der gør det. Og bestemt ikke hele
tiden. Nogle gange sker det ved et uheld, andre gange er det helt med
vilje.
Det var ikke rigtigt det der var inspirationen til det her indlæg, men derimod de meget stærke reaktioner der kom fra nogen af de andre kvinder der havde læst det.
Måske jeg lige skulle tilføje at jeg ærligt talt ikke synes der er et eneste punkt på listen der er dissideret klamt, men hvad siger det så om mig?
Hvis man skulle gå ud fra disse kvinderers reaktion, ja så gør det mig tilsyneladende til et uhygiejniske, klamt svin.
Hold nu op, for en gang negativitet sådan et uskyldigt, lille, humoristisk indslag kunne få frem i folk.
Og nej jeg gør da heller ikke selv alle tingene på listen men faktisk langt de fleste af dem.
- Personligt har jeg ikke fjernet hår på mine ben siden jeg testede Veet crem en gang i Juni.
- Jeg ELSKER tørshampoo, der giver mig mulighed for at springe en hårvask over (det er i øvrigt ikke sundt få håret at vaske det hver dag), jeg har endda taget det et klamheds niveau højere og KUN vasket mit hår fordi jeg ikke lige gad at gå i bad.
- Jeps, mine Bh'er kan saaagtens få lov til at blive brugt mere end en gang før de ryger til vask, hvis det altså er en af de dage hvor jeg har taget mig sammen til at få taget en på.
- Og ja jeg har desværre været i den uheldige situation hvor jeg ikke har haft nok bind med mig og så må man jo være kreativ, hvis man altså ikke heller vil bløde ud over sit tøj (som om det skulle være mindre ulækkert).
- Har jeg været så uheldig at bløde igennem? Ja! gider jeg at bruge tid på at vaske mine trusser i håndvasken? Nej!
Er jeg virkelig så klam og er det synd for min kæreste at han er sammen med et beskidt svin som mig?
Er det virkelig fordi jeg har mindreværds komplekser og ikke bryder mig om mig selv?
Eller har jeg måske bare et sundt og afslappet forhold til mig selv og min kæreste, fordi jeg synes det er okay ikke at skulle være perfekt hele tiden og jeg har det godt nok med mig selv til at være afslappet og naturlig omkring ham og tænk engang han fortæller mig stadig at jeg er smuk og han er den heldigste mand i verden, med ubarberede ben, tørshampoo og uvasket BH'er.
Som min gamle far plejer at sige, der er 2 slags mennesker dem der gør de her ting og dem der ikke vil indrømme at de gør det.