Hej mor-krop skal vi være venner?

Okay, der er måske ikke andre end mig der er optimistiske nok, til at håbe på at få deres ''normale'' krop tilbage 2 uger efter fødslen, uden at gøre noget som helt for det, men det var jeg alt og jeg blev SLEMT skuffet.

Jeg havde meget svært ved at acceptere at min store mave ikke bare forsvandt, der gik lang tid hvor jeg stadig randte rundt med en ret oppustet og alligevel utrolig blød mave, noget der mest af alt mindede om en stor, bleg, uformelig dejklump og hvor var jeg dog træt af den!
Med lidt støttende ord fra mine søster og nogle venner endte jeg dog med at får mestret en smule tålmodighed og gav min krop lov til at komme sig over det hårde arbejde den trods alt havde været igennem.

Der er nu præcis 8 måneder+1 dag siden mit kejsersnit og min krop ser nu ud som billedet, jeg er egentligt fint tilfreds, selvom den da stadig ikke er den samme som før min graviditet og det bliver den jo heller aldrig nu hvor jeg har fået et permanent ar efter fødslen. 

Jeg har fået lidt hoftehåndtag, noget jeg ikke har haft før, min mave minder stadig lidt om et hængebuesvin når jeg ligger ned, men hey hvis jeg gad træne lidt kunne det nok godt ændres (men jeg er bare lidt for glad for min sofa og chokolade).
mine bryster er også blevet mindre, jeg havde lidt frygtede at jeg ville hænge efter endt amning, i stedet er jeg, til min egen store forundring, bare gået 2 skåle ned og høre nu hjemme i en B-skål, der ikke helt passer sammen med resten af min krop men det er også noget jeg efterhånden er ved at vende mig til. Må dog indrømme at jeg en periode forlangte at Claras far skulle betale et par nye!

Jeg synes, det har været rart svært at forene mig med, forandringerne der skete med min krop efter fødslen , også selvom jeg måske er sluppet billiger end andre, men jeg vil da langt heller have en lækker baby end en lækker krop.

Fødselsberetning - Det endte i akut kejsersnit

Det er den 25. Juni og jeg har en sjælden gang fået slæbt min store gravide krop ud af lejeligheden, for at handle ind.
Jeg er gået en enkelt dag over min termin og der er stadig endnu ingen tegn på at fødslen er ved at gå i gang, altså ikke før vi står lige midt i Liva og vandet går.
Jeg får fremstammet noget i retning af : '' jeg tror mit vand er gået'', til min kæreste, han svarede med et panisk blik og var klar til at smide alt hvad han havde i hænderne og løbe ud i bilen for at køre på sygehuset med det samme.
Jeg fik dog talt ham lidt til ro og overbevist ham om at vi sagtens lige kunne nå at handle færdig og så kunne vi jo ringe til føde gangen når vi kom hjem, jeg kan godt mærke på ham at han ikke var helt overbevist og stadig var noget panisk, selv var jeg meget overrasket over hvor roligt jeg tog det, men jeg havde jo heller ikke veer eller noget som helst endnu.

Da vi kom hjem omkring kl. 16 og fik ringet til fødegangen og fik besked på at vi skulle komme ind til dem kl. 20 hvis ikke mine veer var kommet så meget i gang at det blev nødvendigt at komme før, der gik ikke lang tid før der kom  godt gang i veerne og de var rimelige regelmæssige da vi kom ind på sygehuset.

vi kom ind på en stue hvor jordmoderen skulle undersøge hvor langt vi var i forløbet og om vi skulle blive eller sendes hjem igen.
Jeg var desværre ikke så langt som vi havde håbet på og hun ville i første omgang sende os hjem når hun lige havde sikkert sig at baby var okay, hendes puls var nemlig en smule uden for det normale.
Imens vi ventede på at den skulle stabilisere sig havde jeg åbnet mig yderlige 5 cm og vi kom nu på fødegangen frem for at blive sendt hjem, her fik jeg en hurtig update på muligheden for smertestillende, selvom hun mente jeg klarede det så godt at det ikke skulle være nødvendigt, jeg var dog ikke enig.

Til mit held var der vagt skifte og den næste jordmoder der kom ind havde intet i mod at give mig den smertelindring jeg bad om.
Jeg nåde dog aldrig så langt at jeg rent faktisk fik den, da de skulle til at lægge bedøvelsen faldt babys puls nemlig drastisk og jeg skulle til at vende og dreje mig i alverdens stillinger og positioner for at se om vi kunne få hendes puls op igen og jeg begyndte nu lige så ''stille'' at gå i panik.

Nu skulle det hele lige pludseligt gå stærkt og der kom en læge ind og forklarede mig at de blev nød til at fortage kejsersnit for at få hende ud, jeg var på dette tidspunkt så bange for at der skulle ske noget med hende at jeg havde svært ved at koncentrere mig om hvad hun sagde til mig.

vi blev hurtigt kørt af sted til operationsstuen hvor de lage en bedøvelse i  min rygmarv og kort efter var operationen i gang, fra de satte de græmme klæde op det skærmede så jeg ikke kunne se hvad de lavede til jeg hørte min datter skrige gik der måske 10 minutter men det føltes som en evighed, de absolut længste 10 minutter i hele mit liv.

Klokken 00:15 den 26. Juni var hun født.
Hun kom hurtigt over til hendes far der fortalte mig at hun havde det godt (jeg måtte ikke holde hende endnu), imens de arbejdede på at lappe mig sammen igen.
Derefter blev vi kørt op på en opvågnings stue   hvor jeg endelig fik lov til at holde min perfekte lille datter og se hende ordenligt for første gang.

Endelig kom min prinsesse

Dette bliver bare til et lille hurtigt opdaterings indlæg da jeg meget heller vil bruge tiden på at nyde den smukke baby foran mig.

Torsdag den. 26 fik jeg min skønne lille datter, fødslen gik ikke ligefrem efter planen, men ud det kom hun og i helt perfekt stand.

Vi endt med at brug 3 dage på sygehuset efter fødselen og kom først hjem i mandags.

Nu skal vi lige bruge lidt tid på at lære hinanden at kende og finde ind i vores nye rytme.
Og så skal der nok komme lidt flere detaljer her inde.

Lige ved og næsten...

Kun 1 enkelt, lille, spinkel, solskinsdag tilbage til jeg endelig når min termin.

den magiske dato 24. Juni har været længe undervejs og jeg har glædet mig afsindigt meget til den, den har dog også været frygt og set frem i mod med stor nervøsitet, jeg tror meget for mig det har handlet om frygten for det uvisse omkring at jeg ikke helt viste hvad jeg gik ind til, frygten for umådelig stor smerte og om jeg nu kommer til at gøre det hele godt nok?
er jeg tilstrækkelig for sådan en smuk lille skabning? og kan jeg overhovedet give hende alt hvad hun har brug for?

Nervøsiteten og tvivlen er de sidste par dage mere eller mindre fordampet og har kun efterladt sig spænding og sikkerhed (samen med en masse graviditets hormoner der har ladt vente på sig i 9 måneder og nu alle skylder ind over mig på én gang), nu glæder jeg mig bare til at møde min perfekte lille prinsesse, selvfølgelig kommer jeg da ikke til ar være super mor fra dag et, men jeg er sikker på at både jeg selv og min kæreste kommer til at klare vores nye rolle helt fantastisk.

Chancen for at det lige bliver i morgen jeg får lov til at føde er desværre minimal da det kun er omkring 5% der føde på deres termin dato, men man har vel lov til at håbe alligevel.
Hvis hun ligner de andre kvinder i min familie så bliver hun nok der inde så længe som muligt.




Håber at jeg næste gang i høre fra mig, kommer til at sidde med en smuk lille baby i armen i mens mine fingere glider over tasterne.

Stilhed før....

Puuh, stilheden fra bloggene er næsten rugende og bestemt alt for stor.
Det er ikke fordi jeg ikke har lyst eller for den sags skyld tid, tid er faktisk noget af det jeg har aller mest af for tiden, da jeg officielt er gået på barsel i mandags, men overskud derimod, det er der ikke meget af.
Jeg er så uheldig at lide af jern mangel, lav blodprocent og lavt blodtryk og det er altså lig med et energi niveau, der kan ligge på er meget, meget lille sted.

Lige nu virker de første måneder af graviditeten, hvor jeg glædede mig over ikke at have nogle symptomer og hvor let og smertefrit jeg skøjtede igennem det hele., som et meget fjernt minde.
Min krop har efterhånden forvandlet sig til én stor smerte knude, med et bækken og en ryg der for alvor er ved at bukke under for de mange ekstra kg jeg har fået tillagt mig.

Heldigvis er der nu kun 26 dage til at jeg har termin så mon ikke jeg kan bide smerten i mig lidt endnu og håbe på at vægten ikke stiger alt for meget den sidste tid.

Jeg kommer nok heller ikke til at være vildt aktiv her inde i den første tid efter min lille prinsesse er kommet, men jeg vil gøre mit bedste for at sætte lidt mere tid af imellem gråd og bleskift, end jeg ellers har fået gjort det sidste lange stykke tid.

Fremskridt i det lille hjem

Børneværelset begynder så småt at tage form.
Det er et lille rum og så oven i købet med to skråvægge, så jeg synes det har været lidt svært at finde ud af hvad vi lige skulle stille op med det, men der former sig nogenlunde som jeg gerne vil have det til.

Vi mangler stadig en hel del, men da der stadig er 3. måneder til prinsessen melder sin ankomst og hun nok ikke ligefrem får den store glæde af sit værelse, det første lange stykke tid, så er jeg lidt mere rolig, omkring hvor vidt vi nu når at have det klar til hende.

Lige nu er planen at der skal et lille børnebord og stole ind ved siden af kommoden, så skal jeg og min kæreste se om vi kan blive enige om en loft lampe( det er en hel del letter skrevet end gjort), så har jeg et lille DIY projekt planlagt til vægen, hvor bordet kommer til at stå og så skal der selvfølgelig gøres noget ved den store skråvæg for enden af rummet. 

Kom endelig med kreativ forslag.

klar parat baby - Event i Baby Sam

I går tog jeg mig mor i hånden (da min kæreste desværre skulle arbejde) og begv mig afsted til forældre event i BabySam.

Vi blev mødt at smilende medarbejder og fik hurtigt stukket en lækker goodiebag i hånden.

Vi dannede os et hurtigt overblik over lokalet og måtte desværre indse at vi nok ikke fik mulighed for at sidde ned(det er hvad man får ud af at med lidt for sent ind),  men så placerede vi os da bare bagerst ved det skønne bord fyldt med lækkerier.

Efter en lille præsentation af aftnens program, var der et kort fordrage fra to af deltagerne fra de ungmøder, der blandt andet talte om deres medvirkning i programmet og det at være ung mor generelt, det var desværre meget svært at høre hvad der blev sagt i hvert fald for os der stod omme bagved, det hjalp naturligvis heller ikke at nogle af de andre deltager så småt begav sig rundt og kigge i butikken.

Vi opgav dog også hurtigt selv at lytte efter og gik så på jagt efter nogen fine ting så jeg skulle have købt med hjem, de havde i aftens anledning 20% på alle vare i butikken, så jeg udnyttede muligheden til at få købt et fint legetæppe som jeg havde forelsket mig i, et badekar, lidt tøj, stofbleer og nogle andre små ting.

Tiden gik hurtigt og det varede ikke længe før aftenen blev sluttet af med konkurrencer, hvor der blev trukket lod om en masse utroligt flotte præmier, vi stod begge og krydsede finger for den flotte autostol, dog havde vi ikke heldet med os og den kom hjem med en anden heldig famile.

Det var et rigtigt hyggeligt arrangement og jeg håber at få mulighed for at deltage næsten gang  BabySam afholder kundeaften.

Indretning og bolig drømme #5

1. Tavle 129 Kr, 2. Dekorations sommerfugle 80 Kr,  3. Sky lampe 423 Kr,4. Højdemåler 149 Kr
5. Peter Kanin plakat tryk pris afhænger af størrelsen. 6. Uro 149 Kr

2. jordemoder besøg

Så er det igen tid til en lille graviditets opdate, vi har i dag været en tur ved jordemoderen igen.
Det er jo egenligt ikke fordi der er vildt meget spændene at fortælle da der ikke ser særligt meget.
Fik igen målt blodtryk og hun mærkede lidt på min mave for at se om det hele udviklede sig som det skulle og så fik vi endelig lov til at høre hjertelyd.

Det var skønt at høre det lille hjerte galopere af sted , selvom jeg igen nåede at blive nervøs for jeg altså synes hun brugte lige rigeligt meget tid på at finde det.
Jeg har mærket liv fra hende hverdag de sidste par uger men jeg er stadig uendeligt bange for at det hele skal gå galt.
Heldigvis får jeg gang på gang af vide at alt er perfekt med vores kommende prinsesse, så det blive også letter og letter at slappe af.

I morgen står dagen på læge besøg hvor vi skal snakke om de udligelige smerter jeg har udviklet over den sidste tid og så får jeg endelig afgørelse på om det er bækkenløsningen.
Jeg krydser alt for at det bare er nogle naver der har sat sig i klemem for det kan man da i det mindste gør noget ved.

Mødregruppe, hormoner og baby spark

Weekendens larm er fordrevet og jeg har endnu engang en stille stund til at nedfælde endnu en håndfuld tanker.

Min kæreste og jeg var i torsdags af sted til vores første møde i vores fødselsforberedelses gruppe.
Vi var i alt 10 par der alle skal have vores først barn til Juni.
Jeg var allerede ved at bryde sammen inden vi skulle ud af døren fordi mit hår ikke gad at side ordenligt (Årrrgh de skide hormoner!), men af sted kom vi da, utroligt nok også til tiden.

Jeg må indrømme at jeg virkelig havde håbet på at det måske var nogen på min egen alder, da jeg faktisk rigtigt meget har savnet nogen at snakke med min graviditet om, nogen hvor det fyldte lige så meget og som går med de samme bekymringer som jeg har, der blev jeg hurtigt skuffet, da de fleste altså var min. 9 år ældre end jeg.

Vi blev delt op i to grupper, kommende mødre og fædre hver for sig og det viste sig da også hurtigt at de andre,  trods aldres forskellen, stadig havde nogenlunde de samme bekymringer og tanker omkring det hele som jeg selv render rundt med.
Alligevel gik jeg der fra med en dårlig følelses af at jeg da måske alligevel er alt for ung til det projekt vi har kastet os ud i og med en frygt om at det ikke var den rigtige beslutning,

Det dårlige humør holdte ved helt ind til jeg vågnede dagen efter og lå og surmulede for mig selv i sengen, da jeg pludselig mærkede et lille puf i mod min håndflade inde fra maven og alt det negative forduftede som om det aldrig havde eksisteret.
Det er muligvis noget af det mest vidunderlige jeg nogensinde har prøvet, det er så dejligt at man kan mærke hende der inde, enormt underlig men helt fantastisk.
Jeg skrev selvfølgelig straks til min kæreste for at fortælle ham det, der var klar til at køre hjem for selv at mærke efter, han vil jo ikke gå glip af noget, dog måtte han pænt vente og hun lod ham da heller ikke mærke noget før næste morgen hvor hans tålmodighed blev belønnet med to små puf.

Everything grows rounder and wider and weirder, and I sit here in the middle of it all and wonder who in the world you will turn out to be.

MD scanning

Puuuh, så kan jeg igen ånde lettet op og ligge mine bekymringer til side.
Vi var til misdannelses scanning i går, hvor jeg endnu engang frygtede det værste, at de ikke kunne finde et lille pulserende hjerteslag.
MEN, mine bekymringer blev heldigvis hurtigt slået til jorden, af en meget sød sonograf der hurtigt bekræftede at der skam var et lille bankende hjerte.

Alt så helt perfekt ud, ingen fejl eller mangler, selvom jeg da nåede at blive lidt nervøs da hun, efter min mening, brugt meget lang tid på at finde nogle af de indre organer, men det helle var jo perfekt, så ingen grund til opkast-fremkaldende nervøsitet fra min side.
Hun havde dog lidt svært ved helt a måle hjertelyden, da den lille var utroligt aktiv under scanningen og lå og drejede sig og vinkede til kameraet, det var så vidunderligt at se.

Sidst men bestemt ikke mindst, så fik vi også endelig svar på om det var en lille prins eller prinsesse der ligger der inde.
Stemmerne var talt om og det endte med at stå 5-4 til at det blev en lille pige, selv havde min kæreste og jeg sat vores penge på at vi skulle have en lille prins, men det er naturlig vis den mest perfekte lille prinsesse der lå og vinkede til os, det er nu også dem vi er bedst til at lave i min familie og så fik hendes moster ret i hendes forudsigelser (som altid).

Nu ser jeg for alvor frem til at vi skal starte til vores fødsels forberedelse allerede på torsdag, jeg glæder mig rigtigt meget til at møde de andre par i vores gruppe og det bliver dejligt at få nogen at snakke med der kan sætte sig ind i alt det man går i gennem.

16+5

Tiden går pludselig meget hurtigere nu hvor der ligesom sker noget i forhold til sygehuset, og jeg begynder at kunne se maven vokse, selvom den nærmere sprang frem i løbet af natten frem for at vokse gradvist.

I dag er der præcis to uger til at vi skal til misdannelses scanning (md), hvor vi forhåbentlig får barnet køn at vide, gætteriet er selvfølgelig gået i gang blandt familie og venner, der hver i ser menere at der er forskellige måde man kan finde frem til det på, selv har jeg slet ikke noget bud men åh, hvor jeg glæder mig til at se om det er en prins eller prinsesse så jeg kan komme i gang med at købe tøj og små indrette børneværelse.

Så skal jeg have taget mig sammen til at melde os til fødselsforberedelse i løbet af denne uge da det helst skal gøres før uge 18, noget jeg også glæder mig rigtigt meget til at kommer gang med.

Første jordemor besøg

Åh, kære blog hvor har jeg dog forsømt dig!
Ingen  jule indlæg, intet obligatorisk nytårs indlæg, jeg skammer mig en lille smule, men overskuddet har simpelthen bare ikke været der til det, selvom jeg inderligt savner at skrive her inde.

Det var jo faktisk ikke meningen at graviditet fuldstændig skulle overtage min blog (og det er det stadig ikke), men det er ganske naturligt det der fylder aller mest og derfor nok også det jeg kommer til at skrive mest om.

Min kæreste og jeg var for et stykke tid siden til vores første jordemor besøg, desværre ikke med hende der kommer til at følge os igennem hele graviditeten, hende møder vi først næste gang, det er egenligt ikke fordi der er så meget at fortælle om det, da vi mest bare snakkede og jeg blev skrevet op til en sukkersyge test, da min farmor havde det, det involvere blandt andet at jeg skal faste inden jeg skal ind og have testen, held og lykke til den læge der skal have med mig og gøre når jeg er sulten, morgen træt og fyldt med hormoner!

Jeg spurgte naturligvis også ind til fødsels forberedels, da jeg altså bare SKAL vide alt og være så forberedt som overhovedet muligt.
Vi fik så et tilbud om at starte i en gruppe for førstegangs forældre, hvor man efter fødslen har mulighed for at forsætte med de samme mennesker i en mødregruppe, noget jeg glæder mig usigeligt meget til.

Graviditets status:
Mit hår har aldrig været smukkere, mine negle har aldrig været stærkere eller vokset hurtigere, min hud ligner aller mest noget en akne ramt teenage dreng IKKE ville misunde mig, jeg har taget ca. 2 kg på, og maven vokser sig ligeså stille ud af mine i forvejen stramme bukser.

Første scanning

Så blev det igen tid til en lille hurtig blog update.

Vi er efterhånden ved at komme godt på plads i vores nye hjem og jeg glæder mig meget til at vi er helt færdige, så får jeg nok også lidt mere tid og overskud til bloggen igen.

For et par dage siden vare min kæreste og jeg til den første scanning med vores lille spire, i min allerede voksende mave.
Det var en helt utrolig oplevelse og må da indrømme at både jeg og min kæreste fældede at par glædes tåre imens fonografen forklarede at alt så godt ud og den lille så begyndte at ligge og bevæge sig i mens vi sad og kiggede på.

Ind til videre er  graviditeten gået nogenlunde smertefrit uden de helt store symptomer, på nær en periode med bragene hovedpine og så den evige forbandede træthed og lave energi niveau der hænger om mig som en konstant tåge.

Trætheden er dog nu lige så stille ved at blive erstattet af svimmelhed og en ordenlig omgang graviditets hjerne, hvor jeg til min egen irritation gentager alt flere gange fordi jeg selv glemmer at jeg har sagt det, ikke kan huske hvor noget som helts er på trods af at jeg har lagt det fra mig, men okay, hvordan kan man også forlange at jeg skulle huske at jeg for 10 minutter siden, tænkte at min støvle ville være et glimmerende sted at opbevare min mobil?

Jeg håber at i alle nyder jeres december lige så meget som jeg.                                       

11+3

Der har været meget stille her på bloggen og stilheden forsætter nok lidt endnu, desværre.
Så nu er det vist på tide at i får en forklaring på hvorfor jeg ikke har været her inde og mit skriveri forsat kommer til at blive ret begrænset (i hvert fald lige i den nærmeste fremtid).

Som nogen allerede ved, blandt andet jer der følger mig på Instargram og naturligvis jer som kender mig personligt, så er det lykkedes mig at blive gravid og venter lige nu et lille sommer barn (min kæreste satser på en dreng, selvom vi intet ved om det endnu).

Derudover står vi midt i at skulle flytte her i december og der kommer nok til nt gå lidt tid før der er internet og jeg lige får tid til at sætte mig ned og få skrevet.