den magiske dato 24. Juni har været længe undervejs og jeg har glædet mig afsindigt meget til den, den har dog også været frygt og set frem i mod med stor nervøsitet, jeg tror meget for mig det har handlet om frygten for det uvisse omkring at jeg ikke helt viste hvad jeg gik ind til, frygten for umådelig stor smerte og om jeg nu kommer til at gøre det hele godt nok?
er jeg tilstrækkelig for sådan en smuk lille skabning? og kan jeg overhovedet give hende alt hvad hun har brug for?
Nervøsiteten og tvivlen er de sidste par dage mere eller mindre fordampet og har kun efterladt sig spænding og sikkerhed (samen med en masse graviditets hormoner der har ladt vente på sig i 9 måneder og nu alle skylder ind over mig på én gang), nu glæder jeg mig bare til at møde min perfekte lille prinsesse, selvfølgelig kommer jeg da ikke til ar være super mor fra dag et, men jeg er sikker på at både jeg selv og min kæreste kommer til at klare vores nye rolle helt fantastisk.
Hvis hun ligner de andre kvinder i min familie så bliver hun nok der inde så længe som muligt.
Håber at jeg næste gang i høre fra mig, kommer til at sidde med en smuk lille baby i armen i mens mine fingere glider over tasterne.
