Det er et "emne" der står mit hjerte meget nært, da jeg selv har lidt under det siden jeg var bare 11 år og det foresatte 10 år frem. Det har for mig altid været forbundet med skam og ikle noget jeg havde lyst til at involvere andre i.
I år kan jeg fejre 3 år som *clean* (som man så fint kalder det).
Jeg kan ikke, som nogen gør, sige at jeg er direkte stolt af mine ar, men jeg skammer ikke længere over dem.
Til alle der har kæmpet eller stadig kæmper, husk at du ikke er alene, selvom det tit føles sådan, du er pisse sej! Du er her endnu og jeg er forbandet stolt af dig! ❤
