If you tell the truth, you don't have to remember anything

En af de få ting jeg virkelig ikke kan accepter at andre mennesker udsætter mig for er løgne, uanset hvor lille, skjult og ubetydeligt den så må være når den undslipper den andens læber.

For mig er det en af de meste respektløse og usle handlinger man kan byde et andet menneske.

Men det er nok min egen skyld når jeg bliver ved med at give nye chance til mennesker der bliver ved med at skuffe mig og træde på mig på den måde.

Jeg er så uendeligt naiv og havde denne har dumme ide om at hvis jeg bare holdte det ud længe nok ville jeg til sidst blive værdig til at få en smule respekt.

Jeg troede et kort øjeblik at jeg så et glimt af noget magisk i de stor, dumme og helt vidunderlige brune øjne, jeg fik øje på en drøm, en drøm jeg nu snart har ventet tre år på at skulle få modt til at springe ud og slå rod i virkeligheden.

Jeg troede at hvis jeg bare blev der, hvis jeg viste ham at jeg ville blive der i gennem alle fejlende og misforståelserne så ville alt ændre sig.

Men i stedet har drømmen forvandlet sig til et mareridt der langsomt men sikkert river mig fra hinanden.

Og for første gang i mit liv vil jeg fortælle mig selv at det ikke er alle drømme der kan blive til virkelighed og det er på tide at opgive den inden den ødelægger mig fuldstændig...

Det var et dejligt eventyr, but it's time to grow up..

I always say the truth is best even when we find it unpleasant.
 Any rat in a sewer can lie. It's how rats are. It's what makes them rats. 
 But a human doesn't run and hide in dark places, because he's something more. 
 Lying is the most personal act of cowardice there is.