Et lille julemirakel

Okay, man skulle måske ikke tro, at en julefrokost kan kvalificeres som et mirakel og det er måske også lidt af en overdrivelse, men så alligevel ikke.
Min far er nemlig så heldig at have 5 dejlige børn, 2 fra et tidligere forhold og 3 med min mor og i de 12 år vi alle har været i live har vi, tro det eller ej, faktisk aldrig været sammen det samme sted, på samme tid, altså ikke før i søndags.

Det har meget længe været et stort ønske fra min fars side at få os alle samen samlede, men det er bare aldrig rigtig lykkedes.
Indrømmet, så er han måske heller ikke selv for god til at få stablet noget på benene, men så er det jo heldig at han har nogle børn, der endelig blev træt af at høre ham tale om det konstant.
Eller retter, han er heldig at min søster har en fantastisk evne til at få næsten alt til at lykkedes, det er bare sådan noget hun kan.

Vi kunne derfor endelig, efter 12 år, få opfyldt han ønske og give ham den mest vidunderlige julegave.
Jeg håber meget at vi snart kan gentage succesen, så min lille Clara også kan lære hendes dejlige fætter og kusiner at kende.